NCC løber fra deres ansvar…

Vi flyttede ind i Strandhusene på Havnevigen d. 6. november 2015 og har allerede boet her i et halvt år. Vi er utroligt glade for at være her i Strandhuset, og synes det indeholder alt, hvad vi har brug for. Vi glæder os til der kommer vand i Havnevigen og at alt gruset forsvinder fra gaderne, og det hele bliver mere færdigt. 
På trods af vores begejstring for huset og dets gode kvalitet, har vi haft store udfordringer med processen og bygherre NCC, da vi havde forventet at alle småfejl og mangler ville være udbedret inden for to måneder, som købsaftalen foreskrev at NCC ville bestræbe sig på. Nu er der gået seks måneder, og vi har stadig ikke modtaget en plan for udbedring af det sidste. Vores et-års-gennemgang nærmer sig og vi har stadig ikke fået fred fra håndværkere i vores hjem og trænger så umådeligt til noget ro, så vi kan nyde vores nye hus.

Der er ingen tvivl i verden om, at vi har været igennem en del i forbindelse med køb af NCC Bolig. Én af de ting som NCC udtalte ofte i forbindelse med den forfærdelige overdragelse, var at ” vi løber ikke fra noget”…

Tilfældet er dog anderledes herude nu da NCC Bolig fralægger sig at skulle udbedre de fejl og mangler, som efter godt 170 dage stadig findes i vores bolig. Herunder hyletone når man går i bad (armaturet), konstant 25 grader i boligen fordi gulvvarme ikke fungerer, forkert/mangelfulde stik, emhætte som ikke fungerer, forkerte vaske i vores badeværelser osv osv.
Seneste nyt er en email fra NCC Bolig – VicePresident for salg og kundeservice – Carsten Nielsen, som med rødt afviser ALT.
Disse sager, står beskrevet i vores materialebeskrivelser. Carsten Nielsen, siger at de må godt lave ændringer ifølge vores købsaftale.

Ja, I må gerne lave ændringer, ændringer som vi skal informeres om, og små ændringer er tilladt men disse sager er store og årsager til vi købte boligen. Det virker også mistænkeligt, at alle ændringer er til billigere løsninger.

NCC Bolig løber fra alt og projektsalget er nu gået over i ny fase (farce), hvor der trues med advokater osv.

Tilbud på kompensation for:

  • Manglende plantebed i carport. Der kompenseres ikke.
  • Kompensation for manglende gulvvarme enkelte steder i begge badeværelser som ikke kan udbedres. Der kompenseres ikke.
  • Der er ikke udført 3 x dobbelt LK Fuga stik over køkkenbordplade – vi har kun 2 stk. Der kompenseres ikke.
  • Der er ikke udført ekstra telefonstik i teknikrum Der kompenseres ikke.
  • Kompensationstilbuddet for emhætten på 2500 kr. accepteres ikke, da vi er oplyst at dens nyværdi er ca. 8.000 kr. Vi ønsker en udskiftning i stedet til en selvvalgt model, Mikkel ved hvilken, det er tidligere sendt på mail fra Michael Bernhard. Vi er fortsat indstillet på at kompensere 2.500 kr. ikke mere.
  • Vipp Sæbedispenser til 799 kr. og div. håndsæber til 180 kr., som håndværkerne brugte op/ødelagde med maling under udbedringer i marts måned, vi fik besked på bare at købe en ny og sende kvittering. Vi har endnu ikke modtaget pengene fra jer, men kvitteringen er sendt to gange. Vi kompensere 799 kr. for dispenser ikke for sæbe.
  • Der mangler overløbssikring i facaden mod Vig. Der kompenseres ikke.
  • Der mangler begrønning af facader med wire. Der kompenseres ikke.
  • De lukkede stødtrin skulle være i samme sort som gulvet (punkt 6 i materialebeskrivelsen), vores er hvide. Der kompenseres ikke.
  • Overdragelsen af terrasse mod vig var 5 måneder er ikke gratis, så vi synes I skal komme med et tilbud til os for, hvad I mener er en rimelig kompensation. Der kompenseres ikke.
  • Vi er tre gange blevet lovet af Carsten Nielsen og Mikkel Hannibal af ALLE vores mangler ville være udbedret nu. Vi har taget rigtig mange fridage fra arbejde for at vente forgæves på ellers aftalt udbedring (kan bevises via skriftlige aftaler på mail) – deadline var start marts, så blev det 1. april, som også kiksede og derefter 21. april, hvor vi nu har ventet forgæves i to og en halv time, og kan konstatere at vi heller ikke når i hus i dag, fordi I brænder os af igen og igen uden nogen kommunikation omkring det. Hvad er al vores spildte tid værd for jer? Venligst kom med et udspil til en kompensation. Der kompenseres ikke.

Vi venter stadig… På NCC / BONAVA

Refusionsopgørelsen venter vi stadig på. NCC har fremsendt fejlagtige opgørelser til beboerne, som indeholder forkerte oplysninger og beløb. Vi har sendt kommentarer retur men hører intet her godt 7 måneder efter indflytning.

Vi har konstateret lidt fugt/vand i loftet i vores walkincloset på 2. sal.
Det skyldes højstsansynlig vores trappetårn som ikke var opført helt korrekt ved montage, dette var skyld i den 1. vandskade i trappetårn. Vi afventer NCC igen.

Vi har besluttet at gemme de sidste 10 store fejl og mangler til 1. års gennemgang, altså om små 5 måneder. Vi ønsker ikke flere besøg af håndværkere.

God sommer!